Henneberg
Loader website for Henneberg

P8111099 small

 

I sommeren 2018 drog 3 generationer af Henneberg-familien til Bonneville Speed Week i Utah, USA. Her forsøgte vi at presse Evald Hennebergs Rudge Ulster fra 1936 til det yderste og opnåede en hastighed på 142 km/h.

Saltsletten i Bonneville, Utah har i over hundrede år været brugt til motorsport, og til Bonneville Speed Week - som det i dag hedder - er der blevet sat utallige rekorder gennem tiden med alt fra hjemme-tunede motorcykler til raketdrevne fremtidsbiler.

 

cartour200

Cartour - Børn løber for børn

Formålet med børn løber for børn, er at få danske børn ud at løbe for børn i Nepal. For at sætte fokus på dette og få så mange børn ud, at løbe som muligt, satte vi lokale erhversfolk i bilen og kørte en tur med dem. Konceptet er at interviewet maksimalt må tage et minut.

Henrik Bollerslev

Michael Knudsen

Thomas Holme Astrup

Niels Ole Pedersen

Henriette Dahl

Rasmus Jønsson

Heine Lindemann

 Jesper Rasmussen

Michael Hjort

Arne Kjølhede

Daniella Sanchez

Jens Jacobsen

Ulrik Nedergaard

Jesper Aagaard

 

Præsentation af bilen:

Den lange version om bilens udseende

 

 

 

webtop

Efter 3 vellykkede ture i Nordafrika (Race To Dakar), kom turen til den sydlige ende af Afrika. Det var med deltagelse i velgørenhedsrallyet ”Put Foot Rally”, planen var at køre Sydafrika, Namibia, Zambia, Malawi og Mozambique. Pga. uroligheder i sidstnævnte blev turen ændret således at Botswana kom med i stedet for.

Rallyets hovedformål er at skaffe sko til underprivilegerede unge afrikanere, og for hvert team handler det om at samle så mange penge som muligt ind til det formål. Ud over sko, er der også mulighed for at støtte forskellige tiltag til bevaring af Afrikas dyreliv.
I 2016 var det med Claus Winther Jørgensen og Allan Henneberg som chauffører på det 8000 km lange rally.

I Zambia foregik uddelingen fra en skole som lå langt fra alfaveje. På skolen med 385 elever og kun 5 lærer delte vi vores sko og lidt fodbolde ud.

 

Put Foot Rally blev afviklet fra d. 20/6 2016 og 18 dage frem. Løbet afvikles uden tidstagning og køres igennem nogle af de fattigste lande i Afrika. Løbet afvikles med 5 checkpoints – et i hvert af de 5 land. Vi deltog i den ombyggede Toyota Landcruiser i 4x4 klassen. Toyotaen har de to foregående år har bragt os sikkert til Dakar i Senegal. I 2016 fik bilen monteret et tagbagagebærer således, at der var masser af plads til de indsamlede sko.
Alle deltagere i Rallyet forpligter sig til at lave donationer i det sydlige Afrika. Ud over dette indsamlede vi sko i Viborg og Skive til Afrika. Skoene blev sendet sammen med bilen i en container til CapeTown. Her var ideen, at vi skal nå ud til steder som normalt ikke nås af andre nødhjælpsarbejdere.  

Overnatninger forgår hovedsageligt i telt.

Claus Winther Jørgensen har designet cyklerne som vi udlodder i præmie til vores firmasponsorer.

Vi har fået hjælp af nogle firmaer som støtter projektet. Tusinde tak!

Nyt design og nye sponsorer blev klisteret på bilen hos Sign4You i Skive i marts 2016. På fronten et Zebra mønster i farver, på bagsiden har vi nu et verdenskort. Ved siden af kortet er der mulighed for at få nogle afrikanske børn til at tegne på bilen. På fronten er der en "mikrochip" med ruten som ben.

Vi var glade!
Vores skoindsamling gik langt bedre end vores højste forventninger.
Den primære grund, var er at Benny Kjærsgård, Skive Sko og Nøgle Service fik lavet en aftale med Mølbjerg Skoland i Randers. Per Mølbjerg Jeppesen herfra gav os mulighed for, at fylde både bilen og en trailer med fabriksnye børnesko. For selv at kunne have så mange sko med som muligt tog vi skoene ud af kasserne og puttet dem i vaccum poser. På trods af dette, så var vi i den situation, at vi var nødt til, at arrangeret hjælp til transportere en del af skoen i Afrika.  Derudover skal der lyde et tak til vores indsamlingssteder.: Skive Sko og Nøgle Service, Runners Corner Viborg, ”Her starter festen” i Sunds, Spilopperne Skive og Skive seminaret ved Michael Sørensen.

Til projektet fik vi lavet en støttesang. Gorm Bull har skrevet teksten og indspillet vokalen. Claus Winther Jørgensen har komponeret musikken og indspillet den. Allan Henneberg har filmet og klippet filmen.

Se hvad medierne skriver: Viborg Stifts Folkeblad, tryk her, eller hør Radio Viborg her, eller Skive Folkeblad, eller Salling avis

Eller her lige inden afgang i Viborg Stifts Folkeblad

 

 

Men men, det gik så desværre ikke så godt med vores sko. På trods af at vi have gjort alt muligt, så blev vi stoppe i tolden i Sydafrika. Vi fik i første omgang ikke lov til, at tage vores sko med ind i landet. Desuden blev vi pålagt et stor bøde for overhoved, at få bilen med ind i landet. De to organisationer som ville hjælpe os, svigtede og på trods af at vi have klare aftaler med dem. Ja så dukkede de ikke op som aftalt. Det endte med at vi deponerede sko, fodbolde og legoklodser og måtte "nøjes" med at uddele de officelle sko som vi havde samlet penge ind via Put Foot organisationen.

På trods af problemerne, så have vi en fantastisk tur i det sydlige Afrika. Men der er  ingen tvivl om at nødhjælpsarbejde i Afrika er svært. Jeg er også overbevist om, at nødhjælp hvor alle pengene går direkte til dem som har behov er langt det mest effektive. 

 

 

 

2008 07 30 Salida Silverton Salida 161

Svær teknisk kørsel og lange dage på mc, læs om Sonny og Allans MC offroad tur i Colorado sommeren 2008.
To fyre som ikke kender hinanden, mødes via tenere.dk og aftaler at køre en uge sammen i USA.

 

Læs her som pdf: Colorado.pdf

Eller her som html: www.Tenere.dk

Sommerferien blev holdt på island. Under forberedelserne indså jeg, at der manglede litteratur om offroad ture til det kolde land i nord. Så det blev til en bog som er udgivet på mit eget forlag.

Læs om bogen her

En af de helt store skalpe: Motorcykel løb på offroad til Dakar i afrika. 14 dages intensiv motorcykel kørsel i det barske vestlige afrika.
www.teamtenere.dk
Inden løbet var der en forberedelse tid på 9 måneder.

I 2012 var jeg Crew Manager for den første danske tilmeldt Race Across America. Som er et 4860 km langt cykelløb, som skal gennemføres på 12 dage. På trods af 1 1/2 år forberedelse mislykkes forsøget og vi udgik efter første timecut ved 1200 km.

390894 2786481435675 678250746 n

OI000154 

Se alle videoer på Youtube

 

 

Gad vide om en træcykel kan holde og hvordan er at køre langt på? Det satte vi os for at afprøve.

Så vi tog til Amsterdam, Holland. Samlede selv en cykel og kørte den tilbage til Viborg. 800 km til Danmark på 4 1/2 dag.

Konklusionen er: Den kører fantastisk og den kan fint holde til det.

Turen kunne følges hver dag på Viborg Stifts Folkeblad via dette link

Video fra turen med kommentarer af Christian Hald, Viborg Stifts Folkeblad. 

 

P8050692Vi skulle selv samle cyklen. Her ses det øverste lag i papkassen.

P8050767Selfie på havnen ved Amsterdam. Fra venstre mod højre: Peter Gjørup Kristensen, Paul Dujardin, Claus Winther Jørgensen, Irene van As og Allan Henneberg.

P8060893 P8060866
P8060967 P8061004

Billeder fra turen igennem Holland, hvor vi var begunstigede af super godt cykelvejr. Medvind og flade veje satte rammerne for en marchhastighed på 28 km/t.

 

P8061027 P8071123

Langskabet forandrede sig op igennem Tyskland. Fra flade og åbne landskaber til skove og småbakker.

 

P8081373Ved grænsen til Danmark fremviser vi for først gang vores Butterfly trøjer. (som er vores dæknavn til cykelprojekterne).

 

VIRB0051Målet er nået i Viborg. Michael Knudsen til venstre cyklede 100 km i øsende regnvejr for at bringe os sikkert i mål.

Skærmbillede 2014-07-10 kl. 09.34.29

3MGA2171 Medium

La Marmotte er et af de ældste og hårdeste motions cykelløb i verden. Løbet strækker sig over 175 km og går over 4 bjergtoppe med ialt små 5000 højdemeter. De 4 stigninger kendes fra Tour de France, nemlig Glandon, Telegraphe, Galibier og slutligt Alpe d'Huez.

Med op til 8000 deltagerer summer byerne omkringe Alpe d'Huez af cykler i hele ugen inden starten. 

Når man ikke ligefrem er født som en bjergrytter, så er de hårde stigninger virkeligt noget som trækker tænder ud. For fysikens regler at 1 Joule er lig med arbejdet for at flytte 1 kg 1 meter op. Dvs. arbejdet er altså direkte proportinalt med vægten og en 90 kg tung rytter skal udføre 50% mere arbejde end en 60 kg tung rytter. Det er selvsagt ikke muligt over 175 km.

 

Jeg gennemførte løbet første gang i 2013 på en lejet cykel. (som også var for tung) 

 

Herunder er der træningsvideoer fra vores tur i 2014

 

 

I foråret 2014 besøgte Claus og jeg Nepal. Vi landede med flyveren i Katmandu og kørte med bus til Pokhara, herfra cyklede vi tilbage til Katmandu. Turen var arrangeret af Topas rejser og kan varmt anbefales.

 

P4171539

Billedet er fra afslutningen af turen. Det var vores første og ikke sidste rejse sammen. Så godt venskab og nogle gode væddemål er et godt mix. Allan Henneberg til venstre og Claus Winther Jørgensen til højre.

 

P4090729 P4141221
P1030082 P4100839 

Det meste af rejsetiden var på cykel på veje af forskellige kvaliteter.

 

P4100850 P4121052
P1030115 P4060207

Når man rejser på cykel, så kommer man tættere på den lokale befolkning og ser madens vej til spisekammeret.

 

P4151391 P4171531
P4171515 P4100806
P4171603 P4171562

Billeder fra gader og veje i nepal.

 

P4151375 P4161466

Claus Winther Jørgensen på vej mod nye højder

 

P4110980

Rengøring af elefanter med de lokale

 

P4100895 

Nogle er bare bedst med hænderne i lommerne

 

P4171630

Fra begravelsespladsen i Katamandu. Hvor familierne selv tager sig af at sende de døde den sidste vej. Læs mere om turen hos Topas.

P2240086

I den lille lufthavn ved byen Cali i Colombia henter Mikkel Foged Thomsen os og byder os velkommen til Colombia. Vi smider med det samme overtøjet, for temperaturen er over 25 grader her i marts måned. Den tunge bagage vejer også godt til og vi har rigeligt af den med. Ved udgangen....

 

Læs hele historien her som pdf Colombiathumb1

 

 

Marts måned 2013 arrangerede jeg Ole Mose Nielsens tur rundt om Titicaca søen i Bolivia og Peru i Sydamerika. Søen ligger i 3800 meters højde, så der er væsentlige mindre ilt end ved havoverfladen, hvilket gør det meget hårdere.

Ole var i gang med et projekt, som kort fortalt var en 7-dobbelt iron mand med bjergbestigning af Himalaya som afslutning. På turen fik vi følgeskab af mine gode venner Michael Knudsen og fotograf Per Sørensen fra TakeOne.

Jeg skulle stå klar til at modtage dem i Bolivias lufthavn og sørge for, at vi kom sikkert rundt på cykelturen på små 1260 km. Turen startede med en rundtur om Titacaca søen, herefter transport til Dødens landevej og toppet op med de sidste km i Bolivia.

Ole er i gang med at skrive en bog om hans tur og heri kommer der også en beskrivelse af denne tur.

 

 DPB6281

Cykel teamet klar til nedkørsel af Dødens landevej. Fra Venstre Allan Henneberg, Ole Mose Nielsen, Michael Knudsen

 

 DPB5740

Ved Puno i Peru kører vi sammen med Lamaerne. Foto TakeOne

 

IMG 7401

På vej ind i Bolivias hovedstad La Paz

 

IMG 7436 IMG 7649
IMG 7451 IMG 7654
IMG 8018 IMG 7989
 DPB6223 IMG 7792 

Gadebilleder fra Bolivia. Nederst i venstre hjørne er vi havnet i et demonstration, hvor jeg prøver at få os igennem med mit begrænsede spanske. Nederst til højre ses Per Sørensen på arbejde.

 

 DPB6341 IMG 7943

Boys will be boys

 

selfie

Afslutningen på turen blev fejret på bedste selfie vis. Fra venstre Michael Knudsen, Ole Mose Nielsen, Per Sørensen og Allan Henneberg

Sidste del på Henneberg tour fra Carcasonne i Frankrig til Santiago de Compostella i Vestspanien afslutter turen fra Danmark til Sydspanien med denne tredie etape.

Michael Knudsen og Allan Henneberg på tur, sådan indledte vi vores Facebook tråd.

Planen er at ligge fladt ud den første dag og herefter køre over Tourmalet, det højeste bjerg som vi kan finde på vores vej over pyrenæerne. Vi topper den dog op med en grusvej, som bringer os endnu højere. Dvs måske, for jeg er i tvivl om den vej kan cykles, eller om den kun er tilgængelig for bjerg bestigning.
Herefter forsætter vi til Pamlona, hvor vi rammer Camino France. Den mest populære af Camino vejene. Vi regner med at følge denne til målet i Santiago.
Vores planlagt tur er på ca 1300 km og tilbagelægges på grus- og asfaltveje alt efter dagsformen.
Turen køres på Mountainbike med tungt læs i form af oppakning, soveposer, tøj, liggeunderlag osv.

285762 4276706970382 1750086531 n

 


Dag 1, 85 km
Kaffe i en typiske sydfransk by.
Vi ankom med Ryan air til Carcasonne, som nok er den mindste flyveplads jeg har set. Vi fik cyklerne samlet og så afsted først på eftermiddagen.

Vi kom hurtigt ud på franske småveje og har ikke fået spist ideelt i løbet af dagen.

Solnedgang er 19:30, så en halv time inden begyndte vi at lede efter overnatning. En bartender hjalp og efter en del opkald fandt han et hotel 20 min fra ruten. Det var ved at være mørkt og vi kører uden lygter. (ikke smart)

dag1


Dag 2, 135 km, 9 timer
Tidligt op og på cyklen kl 08:00. Vi har kørt igennem varierende landskab på asfaltveje med en del trafik. Efter 120 km påbegyndte vi stigningen til Tourmalet, hårdt når man er træt.

 

dag2


Dag 2: Jobbet skal passes. Michael med telefonen imens vi spiser formiddagsmad med en skøn udsigt.

dag2a


Dag 2: I morgen venter kongeetappen med mere end 3000 højdemeter og en del af dem på grus. Desuden er vi nødt til at medbringe alt forplejning fra starten til hele dagen. Så cyklerne med last er over 30 kg.

dag2b 

Dag 3, 126 km
Regn, omvej og regn.
Vejrguderne var ikke på vores side, så Tourmalet var umulig at forcere. Istedet har vi sat retning mod start byen for den franske Camino og vil passere pyrenærerne ved St.-Jean-Pied-de-Port

 
dag3 
Dag 3: Knudsen når han giver drikkepenge.  dag3a 

Dag 4, 130 km, +10 timer
Over pyrenæerne - hårdt. Ankomst til Pamplona.

Foran på cyklen har jeg symbolet for Camioen - den store muslingeskal. Jeg har fået den af min "kone" Mette som gik med den på Caminoen for 5 år siden.

 

dag4 
Dag 4, højdekurve. 

For dem som cykler, lyder 125 km måske ikke af så meget. Men det er hårdere end de træningsture på racercyklen på +180 km jeg havde inden afgang. Jeg tror det er vægten på cyklen med bagage og de brede mtb hjul som gør forskellen. Plus selvfølgelig at det er mange dage i træk på cyklen.

dag4a 

Knudsen har en kostvejleder uddannelse. Vi ankom til en lille by og menuen blev flutes med Bountybar

Det var det eneste vi kunne finde.

knudsen 

Dag 5, 96 km
Vi startede ud fra Pamplona kl 9, temperaturen viste 7 grader. I løbet af dagen kom vi op på 21 grader og masser af solskin.

Vi har kørt meget "Rolling Hills", hvilket betyder op og ned konstant. Det har været hårdt og vi er også mærkede af at det er femte dag.

 

dag5 
Dag 5: 

Landskabet har varieret meget. Det har været en fornøjelse af se forandringen når man trille stille igennem med cykel hastighed. Vi har bevæget os ned i rijoca vinområdet og har kørt forbi Faustino vingårdene.

 

dag5a 
Dag 5: En af udfordringer ved at cykle på landet er, at finde et supermarked og få noget ordentligt at spise. Idag fik vi en rigtig god morgenmad og spiste en frokost på en resturant. Aftensmaden kan man typiske ikke få før kl 20. dag5b 

Dag 6, 117 km, 8.5 time
Det har været en god dag, vi har disponeret kræfterne rigtigt fornuftig, vi har kørt opad og i modvind næsten hele dagen, men har begge kørt med overskud. Så det har været en fornøjelse.

 

Landskabet har ændret sig fra bjerge med vinmarker til mere flade landbrugs arealer. Markerne er dog gule på denne årstid.

 
dag6 
Dag 6: Humøret er højt og vi har kun 485 km til Santiago de Compostella. 
Dagens sjove. Jeg kørte på en motorvej som de var ved at anlægge, der var kun den grove asfalt. Politiet syntes det var en dårlig ide, selv om jeg ikke generede nogen. Det gode er at jeg ikke får en bøde - for jeg viste dem Michaels pas! 
dag6a 

Dag 6: Det har overrasket os at Camino vejen går langs en befærdet vej, eller rettere har man nok bygget vejene lang Caminoen. Det betyder at man går og kører i en del trafikstøj og altså ikke går ensom i naturen. Desuden er der mange andre på vejen. 

Man forbrænder en del energi. 500 Cal på den første 1/2 time og typisk imellem 5000 og 6500 Cal om dagen (beregnet af gps'en, så det er med usikkerhed)

dag6b 

Dag 7, 124 km, 7.5 time
Modvind og hårdt
Vi startede dagen i Burgos med at få taget et billede foran kirke. Fotografen var en nordmand som var afsted med en kammerat. De vandrede og havde været afsted i 14 dage og virkede udbrændte og uden glød.

 
dag7 
Dag 7: Vi passerede en motorvej, hvor der stort set ingen biler var (gad vide om Kaj Ikast har en spansk bror)  dag7a 
Dag 7: 

Det var en lidt kedelig dag, og hårdt at sidde på cykel så længe (skulle jeg lige hilse og sige fra mine lår og bagdel). For de som vandre er dette en sejtrækker, og meget monotont. 

 

dag7b 

Dag 7:

Det samme kan ikke siges om Knudsen som var i Duracell humør idag. Han giver den gas hver gang vi ser andre cykler på Caminoen, for de skal bare overhales. Han er jo gammel cykelrytter. (Knudsen nægter at dette er tilfældet, men det er Allan Henneberg som skriver)

 

 

 

dag7c 
Dag 7: 

Vi gør gode fremskridt og er langt foran tidsplanen, og mangler kun 356 km.

Humøret er godt og vi er godt kørende og har det godt. – Allan Henneberg sammen med Michael Knudsen.

 
dag7d 

Dag 8, 115 km
Solskin og nemt.
Tidligt op og afsted med solen i ryggen.

 

Nå ja, vi har jo så cyklet de nemmeste kilometer, det har været meget afslappende.

 

dag8
I Leon viste variationerne sig i turcykling. Først sammen med bilerne, så ændrede vi taktik og tog gågaden.  dag8a
Domkirken i Leon.  dag8b
Da det blev for nemt, tog vi en tur på omfartsvejen - som svarer til en dansk motorvej. Der var ikke rigtig andre muligheder end motorvejen, men det er så heldigvis sidste gang på denne tur. dag8c
Vi er nu ankommet til Astorga hvor Camino englene Eva og Mette startede deres tur fra  dag8d
 

Knudsen har kørt sig i form og hvis jeg ikke bremser ham, så ligger han med 30 km/h.

Ellers er alt vel, vi har forsøgt at ændre vores flybilletter til en tidligere hjemkomst. Men det blev for dyrt - så vi kører en omvej i stedet for.

 

dag88a

I Leon fandt Knudsen en "hello Kitty" butik. Helt vildt et shopping gen han har. Så imens jeg ventede, kunne jeg observere lidt på spaniolerne.

En ældre dame faldt pladask på hoved i fodgængerfeltet, folk kom springene til, og var meget hjælpsomme. Efter hun var kommet med ambulancen (og sikker også udskrevet), blev Knudsen færdig med at shoppe og vi kunne komme videre.

dag88b

Knudsen har en kostvejlederuddannelse del 2:
Protein er godt, meget protein er meget godt. Bartenderen kiggede godt nok da vi bestilt et fad kød hver. Jeg anede ikke hvad vi bestilt. Personligt er jeg lidt i tvivl om Michael lærte det på en af hans 3 timer til spansk. – sammen med Michael Knudsen.

dag88c


Vores overnatningsstrategi. Kørt til centrum efter GPS, søg hotel. Idag blev det: kør 35 meter mod syd. Strategien virker, men der er basis for pris optimering. 2 sal ved flagene er vores værelse og direkte ved siden af kirken i Astorga

dag88d
Udsigten fra hotellet dag88e

Dag 9, 78 km
Tilbage i bjergene
Vi forlod Astorga forholdvis sent. Dagens etape viste sig hurtigt fra sin smukke side. Utroligt flotte bjerge og afvekslende syn. Dagens største enkelt stigning var 730 højdemeter. Hvilket gik utroligt nemt. 

 
dag9 
En af Camino traditionerne er at have en sten med hjemme fra. Den skal symbolisere noget men gerne vil af med, feks. en dårlig vane eller noget som nager. Som det ses af billedet smed jeg min sten på stenbjerget, nu har den sten været med over nok stigninger.  dag9a 
Nå ja, vi er jo ikke de første som har smidt en sten der. dag9b
Godt at komme af med den sten. dag9c

En fantastisk nedkørsel på 18 km afsluttede denne del af bjergkørslen. Det var fedt bare at suse nedad. Vi endte i en autentisk by hvor vi spiste frokost udenfor en købmand.



 
dag9d
Vi har kun 190 km til Santiago de Compostella og valgte en tidlig fyraften. dag9e

Dag 10, 104 km, +1600 højdemeter, +8 timer.

Det føltes som den hårdeste dag. Vi startede blød ud de første 20 km, her mødte vi en anden cyklist som spurgte en lokal kone om vej ved et vej Y. Hun gestikulerede at vi kunne komme begge veje, men den venstre var meget hårdere en den højre. Så vi skulle tage den til højre anbefalede hun på det kraftigeste. Vi lod hende feje fortovet færdigt og tog selvfølgelig den hårde til venstre. 


dag10a

Knudsen udtaler: "Vi har fandme kørt opad"

 

dag10b

Det var en hård bjergstigning med +10%, så det lille fortandhjul kom for alvor i brug. Efter en lang nedkørsel kan vi konstatere at vi har kørt op og ned hele dagen.

Hårdt men en dejlig måde at køre de sidste bjerge på.

dag10c
Vi mangler kun ca 90 km til Santiago. Knudsen ses ved en af de tunneler som cyklister hader. dag10d

Dag 11, 96 km
Målet er nået - Santiago de Compostella.
Vi gjorde det!
En hård dag med Rolling Hills, men samtidigt en smuk tur. End of story.

dag11
   

  

Vi takker Mette Haahr for lån af Allan.

Vi takker Anne Mette Kragh Knudsen for udlån af Michael.

 

 

Turen på den Spanske Camino fra Syd- til Nordspanien. Camino Via de la Plata i spanien går fra Málaga til Gijón.

Vi kørte den på 10 dage og målet var 1073 km. 

Via la Plate

Til denne tur blev der gjort meget ud af planlægningen. Dette skyldes at Michael Knudsen og undertegnet allerede fra starten have bestilt en flybillet retur fra Gijon. Vi skulle køre i ukendt terræn, så derfor udarbejdede jeg en plan A og en plan B. Vi endte efter nogle dage med at køre efter plan C. 

Ruten planlægningen kan ses i den vedhæftede pdf fil her.

 

 

 

Cyklen er pakket og Spanien kan godt begynde at gøre sig klar. Flyveren tager os om 3 dage til Malaga i syd. En god uge senere ankommer vi til Baskayen i nord. 1073 km med ca 75% på grus. Dag0 

Dag 1: 97 km 1167 højdemeter.
Tidligt op og med flyveren kl 06 fra Billund. Vi fik samlet cyklerne og forlod lufthavnen i Malaga ca kl 11.

 

Det blev hurtigt kuperet, og tanken om det vanvittige i projektet fik en tanke, op af den længste stigning imens sveden tapløb af os. Det er sgu nemmere at ligge hjemme i sofaen.


På billeder nyder vi aftensmaden under palmens skygge i byen Almargen. – sammen med Michael Knudsen.

 
dag1 
Dag 1: Dagens endestation på toppen af et 620 m højt bjerg. Vores spanske er desværre ikke eksisterende. Så vi kan ikke rigtigt snakke med de folk som venligt henvender sig og skal høre om vores destination.  dag1a 

Dag 2: 150 km i stegende hede, op til 35 grader. Vi startede ud kl 08:30 og stopper kl 21:30 60 km nord for Sevilla, så det har været en lang og hård dag.


Vi har endnu ikke vænnet os til Spaniolernes spisetider. De åbner først for aftensmad kl 21, hvilket er for sent for os. Så maden har stået på toastbrød og pålæg - ikke ideelt.
I Spanien er høsten igang, solsikken er sprunget ud og kaktusen står i blomst.


Dagen blev længere end planlagt, fordi vi havde store problemer med, at finde et sted til teltet. Så iPhone app'en om Caminoen kom til sin ret, og vi fandt en kro til 26€ pr person.

 
dag2 

Dag 3: 127 km og vi kører endnu. Idag ramte vi Caminoen. En hård dag, først en sej stigning og herefter rolling hils.

 

Vi har set sværme af storke og masser af ørne. Landskabet har ændret sig meget fra olivenlunde til vinmarker. Idag er det lykkes os at spise fornuftigt, samt af få drukket  masser af vand.

 

De sidste dage har været meget hårde, men vi er 20 km foran planen. Så "mission impossibel" virker nu som "mission possible".

 
dag3 

Dag 4: 120 km i stegende hede. Landskabet har ændret sig meget. Idag var hård og varm. Kl 13 efter 70 km og en længere svag stigning, var vi begge lidt slidte. En pause med Cola og kaffe hjalp os videre. Billedet er fra Merida fra en gammel romersk viadukt.


Der var masser af storke på toppen med reden fuld af unger.

 
dag4 

Dag 4: Vi er nået til Cáceres, som er lidt over halvvejs til Leon. Generelt er det gået over forventningen. Det har selvsagt været hårdt med masser af stigninger, det er hårdt især på en MTB som vejer over 30 kg med bagage.


Billedet er taget fra vores værelse i byen Cáceres. En af teltstængerne er knækket, jeg har høfeber og vi blev lidt dovne idag, så ingen telt i grøftekanten. Nye sokker efter et bad er en sidegevinst - især for de spanske borgere.

 
dag4a 
Dag 4. Knudsen ved Via de la Plata  skiltet = Caminoen.  dag4b 

Dag 5: 86 km i voldsom modvind og 35 grader føltes som at køre imod en føntørre.

 

Flot tur med meget varieret landskab. Omkring den store sø på billedet var det ligesom at være i Arizona.

 

Vi har ramt et højtryk, så vejret bliver hedt de næste dage. Planen er at ramme Salamenca i overmorgen og herefter droppe det flade stykke til Leon. I stedet for vores oprindelige plan tager vi toget til pyrenærerne og få nogle højdekm ved Oviedo og Gijón.


Knudsen siger at jeg ikke må uploaded videoen af ham på broen, i stedet har han lovet ikke at fortælle om vores luksusovernatning.

 
dag5 

Dag 6: 138 km 1600 højdemeter 7500 kcal. Vi er nu ankommet til Salamanca og har en stor del af dagen kørt i 900 meters højde, så temperaturen har været til at klare.

 

Det har været en fantatisk dag, og vi var begge godt kørende.

Vi fik fra start følgeskab at en spanioler som også skulle ud og cykle. Han var fætter til A. Contador, så han havde en hel del trænings fif til Knudsen. Bl.a. en ugentlig fridag, så den tager vi i morgen, når vi bevæger os med toget (måske) til Gijón.

På billedet ses Knudsen og Contadors fætter. Utroligt så meget Knudsen forstår efter hele tre aftener på spansk kursus. Jeg tvivler nu selv på om han fik rigtig fat i det med fætteren!

 

 

dag6 

Dag 6: Ankomst til Salamanca. Nu skal vi vaskes og barberes.

 

Oprindeligt var planen at forsætte til Leon, men de næste 200 km er flade. Så derfor taget vi mod nord og kører i bjerge uden oppakning.

 

 

 

Allan Henneberg sammen med Michael Knudsen her: Torre de Paniagua, Spain.

 



dag6a 

Dag 7: Gijon ved Spaniens nordkyst. Knudsen var i hopla og "flæskede" stigningerne på på til 30% (og det er ikke engang løgn).

 

dag7 

Dag 7: Gijon. Jeg cyklede op af nogle af de 30% bakker, men fuck det var hårdt.

 

Kommentar fra Carsten Valentin på facebook: Tak for bogen, Island på offroad . Som jeg lige har læst, flot og god læsning, i styere for vildt gør I. Kan læse at du især er villig til at udsætte dig for extremer. Mon ikke du står på toppen af en meget stort bjerg en dag?  God tur

dag7a 

Dag 8: 51 km 850 højdemeter. Vi havnede midt i et Hill climb motorløb. Så vi sad i solen, nød vores madpakke og en kort cykeltur.

Cyklerne er pakket i papkasser og en CL-finale sætter et næste perfekt punktum for dagen. Det eneste der mangler er vores familie, men dem glæder vi os til at se i morgen.

 

Del 2 af missionen er gennemført.(Viborg-Cannes var del 1) Det blev ikke på cykel hele vejen fra syd til nord, idet vi sprang over det flade i nord. Primært pga. tidsmangel.

"stay tuned for new adventures"

dag8 

 

 

Min første rigtige lange cykeltur. Jeg havde læst om Rynkeby og tænkte det var for let, så jeg ville cykle dobbelt så langt, selv køre med bagagen og så på mountainbike. Så det blev en tur på 2000 km fra Viborg til Cannes i Sydfrankrig på 17 dage.

Om en cykeltur fra Viborg til Cannes på lidt over 2000 km.

I forbindelse med en motorcykel tur i Colorado i 2008 tænkte jeg flere gange. "Jeg når ikke at nyde det 100% fordi jeg er nødt til, at holde øje med vejen". At jeg samtidigt have et ønske om, at komme i topform gjorde at jeg fattede mere og mere interesse for tur-cykling. 

En overgang overvejede jeg at deltage på team Rynkeby, det er for nemt! Så jeg endte med, at udfordringen skulle være at cykle dobbelt så langt og så selv medbringende alt bagagen. Så når man kigger på kortet så passer det fint med den røde løber ved filmfestivallen i Cannes ved Sydfrankrig.

Når man starter helt på bar bund er der mange betænkligheder: Kan jeg klare det fysisk? Hvordan skal jeg spise for at kunne køre hver dag? Hvordan kommer jeg i form? Kan jeg kommer over alperne?

 

Så jeg kastede mig ud i det og kørte hjemmefra uden at have en retur rejse klar. Mit tanke var, at hvis jeg kunne cykle til Cannes, så skulle jeg nok finde hjem på en eller anden måde. De første 4 dage fik jeg følgeskab af Michael Knudsen som var min fysiske træner op til starten.

 

Nedenstående er udklip fra Facebook opdateringer:

 

 

En cykel er en forudsætning for at kunne cykle. Så første del var at indkøbe en cykel. Jeg kørte turen på Mountainbike med alu stel så den kunne holde til belastningen. P2190002
Planlægningen af vejen er også en større opgave, primært forsi jeg vil sikre, at kørselen forgår på de mindre veje. Jeg brugt en cykel computer fra Garmin og planlagde turen vha. kort og Mapsource softwaren. P2200007
Pakning er også en disicplin i sig selv. Jeg startede ud med at camping udstyret med sovepose, kogegrej, osv. P6150001
Dag 1, cyklen og bob trailer klar på hjemmeadressen dag1a

Dag 1: Teltet kommer i brug den første dag. Campingpladsen hedder Scandic Kolding. Vi blev total gennemblødte. Så jeg overtalte Knudsen til "tøse" løsningen. Bliver helt rart at køre med tørre tæer i morgen - forhåbentligt. Ca 130 km på trods af vejret.

 dag1
Dag 2: det er ren fornøjelse, at tage på cykelferie når vejret står på sol. Her ses Knudsen ved Aabenraa til formidddags pausen.  dag2
Dag 2: 120 km til Schleswig. Vejret ændrede sig desværre til regn. Idag nåede jeg heldigvis at få alt regntøjet på. Men det tager nu en del af fornøjelsen og farten.  dag2b
 

Dag 3: 147 km Dem som kender mig, kan lave billedanalyse. Ja, det er mig som er punkteret. Ja, det er en anden som lapper min cykel - tak Michael.

 dag3
Dag 3: Ud over de 147 km blev det til en sejltur og en tur med elevator under kanalen i Rendsburg. I Itzehoe er politiet utrolig flinke, selv om de dytter når du kører over for rødt, lige foran dem.  dag3b 
Dag 4: Pause i Celle efter 110 km. Fantastisk by og skønt med en kaffe.   dag4

Dag 4: Benene er gode, cyklen er velsmurt, Michael har spenderet nye dæk til sin cykel - de andre var godt møre. Bagdelen er ærlig talt lidt brugt idag, men 10 min efter hver pause glemmer man det gør ondt

 
dag4b 

Dag 5: 96 km til Goslar. Vi havde problemer med at finde et hotel. De havde ingen pladser når vi spurgte i receptionerne. Efter det tredie hotel, hvor gæsten lige foran os fik det sidste værelse, skifte vi strategi og ringede til et hotel. Vi fik plads med det samme. Godt nok lugtede vi ikke rigtigt godt, men derfra og til at de ikke vil have os ind - mærkeligt. Tilfældigvis endte vi med at få et hotel på det mest kendte torv i Goslar.

 
 dag5

Dag 5: Fladlandet er ved at være overstået. Jeg skifter strategi, Michael og Annemette tager min trailer med hjem. Derved sparer jeg 25 kg bagage og vil så overnatte på gasthof, zimmer frei eller hoteller det sidste stykke. Så der er investeret i en bagagebærer. Derfor et billede af en uåbnet solgryn pakke på 1 kg som jeg har transporteret 611 km til Goslar.

 
dag5b 
Dag 6: cyklen nu uden trailer og dermed telt og sovepose. Nu er jeg tvunget til at finde hoteller resten af vejen.   dag6
Dag 7: Cykelskoen knager, men det er værre at højre læg smerter. Passer på ikke at pressen den for meget op ad bjergene.   dag7

Dag 7: 71 km. Jeg kørte fra Fulda og havde store problemer med at komme ud af byen. Der er tæt trafik og på de større veje er der cykling forbudt. Så jeg endte på en kuperet omvej. Skønt at køre uden trailer. 35€ for fahrrad hotel med morgenmad, det er de 25 kg bagage mindre værd.

 
dag7a 
Dag 8: Formiddagens maden giver ny energi, det var tiltrængt efter dagens første bjerge.   dag8
Dag 9: 136 km og mere end 1000 højdemeter. Morgenen startede med solskin og et højdepunkt. Nemlig turen langs floden Mains omgivet af bløde bjerge. 28 grader varme er lige i overkanten når der skal køres opad, men det går rimeligt.   dag9
Dag 9: Heilbronn. Tyskland-England 4-1. Tyskerne fejrer det som havde de allerede vundet VM.   dag9a
18% stigning.   dag9b
Dag 10: 117 km. Morgenen var perfekt. Du ved du er kommet syd på når vandet lugter af klor og dynen er et lagen. Eller ..... Når du kører i solskin med floden på den ene side og vinmarkerne på den anden.   dag10
Dag 10: Cyklen. Kan huske min far lærte mig ikke at køre over kantstene på cykel som dreng. Men han skal vide at det er umuligt på de tyske "cykelstier". Så dag 8 røg der et eger. Den blev ordnet idag. Samtidigt fik cyklen en styrtaske.   dag10a

Dag 10: Urban MTB. Stuttgart er et mareridt på cykel. Det er svært at komme derind pga motorvejene og værre at komme ud. At byen så har 30 km forstad i alle retninger, gør det til en "no go". Overvejede på et tidspunkt at tage en taxi, men overbeviste mig selv om tage det som en udfordring.

 
 dag10b
Dag 11: 146 km. Hårdt, varmt, hårdt, varmt. Dejligt bare at kunne køre uden at skulle navigere igennem en masser byer. Dette billede var udsigten efter små 10 km. Senere kiggede jeg ned på bjerget!   dag11

Dag 11: Dagen før den første kongeetaper. Målet var at komme til Bodensee Fredericshafen. Jeg fortsatte dog endnu længere til Lindau, så morgendagens etape bliver kortere, fordi det er til Schweiz og den første af to kongeetaper.

 
dag11a 
Dag 11: 130 km. Det oprindelige højdekort, hvor jeg er ved 110 km mærket på x-aksen. Ruten blev dog meget nemmere pga. kørsel ved floderne. Trods det er jeg ved at være drænet for energi. Cyklen knager stadigt, men læggen er iorden.   dag11b

Dag 12: Offroad på MTB er bare bedre. Jeg ændrede ruten lidt idag. I stedet for de trafikerede asfaltveje fandt jeg nogle grusveje som løb parallet med floderne. Fantastisk så meget vand der kommer, og så utroligt rent det er.

 
 dag12

Dag 13: 113 km, 1665 højdemeter, 1 punktering, 34 grader varmt. Utrolig flot dag med en hård opkørsel.

Min ven Sonny Briston kommentere på Facebook: Jeg er lige kommet op af det her stræk idag. Skulle geare ned, bremse tungt, vaelge linier og passe paa anden trafik, afgrunden uden nåde, vejen fuld af huller og steder uden autoværn. Der skulle hele tiden bruges kræfter og der var langt op. Måtte ned på den helt lille klinge det meste af tiden og jeg var endda i bil!! :-0 Respekt for ha gjort det paa cykel!!

 
 dag13

Dag 13: King of the Mountain Turens højeste punkt er passeret med overkørsel af alperne via Splügenpass i 2113 meter højde. Rart at få den overstået.

 
 dag13a
Dag 14: 128 km, 550 hm. Dagen startede med en fantastisk tur de ca 50 km langs Lago Como i Italien. Søen ligger smukt omgivet at Alperne. De 550 højdemeter føles ikke af ret meget, så jeg er nok ved at være kørt i bedre form.   dag14
Dag 14: Italien og området fra Comp til Milano er som at køre i en stor by. Italienerne er ikke særligt flinke til at give plads, så efter Como har det været en blandet fornøjelse. Min ven Sonny er ankommet, så jeg har vasket cykeltøjet!   dag14a

Dag 15: 130 km, Masone. De første 100 km var helt flade igennem landbrugsland. De sidste ca 30 km var en mindre stigning. Det hårdeste idag var helt klar varmen - 37 grader er lige til det høje når man kører i solen. Der er nu kun 230 km til målet - fedt.

 
 dag15
Dag 15: Sonny som har kørt fra Danmark for at hente mig overvejer, at begynde at cykle.   dag15a
Dag 16: 133 km, 720 hm. Nu kun 102 km til Cannes. Dagen startede med en stigning, så det var lige på og hårdt.   dag16
Dag 16: Efter 20 km kommer havet, selv om der er 34 grader er det  skønt med en brise bagfra som rygvind. Samtidigt er der en skøn udsigt, og en masse folk som tilbringer søndagen på stranden.   dag16a

Dag 17: Viborg - Cannes 2010 gennemført. Idag blev det til 108 km, 580 hm langs havet. En skøn måde at afsluttet turen på.

 

 

 dag17
   

Tak: Til min kone. Fordi hun bakker mine projekter op og giver mig plads til dem. Samt fordi hun impulsivt tog flyveren til Frankfurt, så vi kunne holde weekend sammen.

Til Michael Knudsen, som fik mig i form til det, og kørte de først godt 500 km sammen med mig. Fantastisk god start at få foræret.

Til mine forældre, som har givet med DNA og vilje til dette.

Til Niels Ole Pedersen for inspiration, gode råd og råskitsen til ruten.

Til Sonny for at køre hele vejen til Syd Frankrig.

 

Tak for kommentarer på Facebook og SMS, det har været opmuntrende.

 

 

P6300048

Det er hvad det er: hårdt

 

 

P7050096

Det er en sejr, at nå sit mål.

Links
Vores online beretning på tenere.dk, som under turen blev opdatert dagligt. : http://tenere.dk/forumnew/forum_posts.asp?TID=4303
Island vejvæsen: http://www.vegagerdin.is/english
Smyril line: http://www.smyril-line.dk
Gratis GPS kort over Island: http://www.ourfootprints.de/gps/mapsource-island_e.html
Garmin kort over Island http://www.samsyn.is/index.php?id=18

Et lille udvalg af vores filmmateriale:

 

 

Race to Dakar, Intercontinental Rally 2014 af Allan Henneberg. ISBN 978-87-994178-1-0racetodakarbog

 

Historien om, hvordan man starter helt fra bunden med at købe en bil, bygge den om og ender med at deltager i Intercontinental Rally 2014.

Rallyet forgår i sporet på det oprindelige Dakar rally igennem Vestafrika med afslutning i Dakar, Senegal.

 

 

Bogen er krydret med billeder fra de Vestafrikanske lande og beskriver to venners vej igennem et 5500 km langt ridt over 14 dage.

 

Bogen sælges til 100 kr plus porto (39kr):

1. Mobilepay 139 kr til 20316502

 

 

 

 

 

-----------------

 

 

”Island på offroad motorcykel” af Allan Henneberg. ISBN 978-87-994178-0-3island bogen

-Den første danske bog om offroad kørsel på motorcykel.

Island med sin barske natur og mange grusveje inviterer til kørsel på rejse motorcykler med knopdæk. Denne bog på 100 sider med tryk på højkvalitetspapir giver en levende beskrivelse af tre mænds tur til Island, om deres oplevelser, punkteringer og grusveje oplevelser. Alt sammen krydret med farvebilleder.

• Rejsebeskrivelse 
• Fantastiske billeder 
• Alt hvad du skal vide inden du kører til Island 
• Pakkelister 
• Gode råd 
• Rute forslag 
• Internet links med ruter og punkter til GPS 
• Bonus materiale på internettet med videoer 
• Bonus materiale på internettet med offroad rejsebeskrivelser fra USA

Bogen sælges til 100 kr plus porto (40kr):

1. Mobilepay 140 kr til 20316502

Du kan også downloade bogen som pdf her 

Video og billeder: Ekstra material

Hent ruter og POI her til Garmin Mapsource

"Kom nu bare op af sofaen og udlev dit eventyr, stort eller småt" -> Action. 

Sofaen er ikke der hvor jeg tilbringer mest tid. Nedenstående er udpluk af de sidste års eventyr.

Læs mere om Rally til Dakar, Island på motorcykel eller turcykling.

Se evt. også her i video galleriet.

En video fra TV2 regional om nogle af min ture: