Dag 1, 85 km
Kaffe i en typiske sydfransk by.
Vi ankom med Ryan air til Carcasonne, som nok er den mindste flyveplads jeg har set. Vi fik cyklerne samlet og så afsted først på eftermiddagen.

Vi kom hurtigt ud på franske småveje og har ikke fået spist ideelt i løbet af dagen.

Solnedgang er 19:30, så en halv time inden begyndte vi at lede efter overnatning. En bartender hjalp og efter en del opkald fandt han et hotel 20 min fra ruten. Det var ved at være mørkt og vi kører uden lygter. (ikke smart)

Dag 2, 135 km, 9 timer
Tidligt op og på cyklen kl 08:00. Vi har kørt igennem varierende landskab på asfaltveje med en del trafik. Efter 120 km påbegyndte vi stigningen til Tourmalet, hårdt når man er træt.

Dag 2: Jobbet skal passes. Michael med telefonen imens vi spiser formiddagsmad med en skøn udsigt.

Dag 2: I morgen venter kongeetappen med mere end 3000 højdemeter og en del af dem på grus. Desuden er vi nødt til at medbringe alt forplejning fra starten til hele dagen. Så cyklerne med last er over 30 kg.

Dag 3, 126 km
Regn, omvej og regn.
Vejrguderne var ikke på vores side, så Tourmalet var umulig at forcere. Istedet har vi sat retning mod start byen for den franske Camino og vil passere pyrenærerne ved St.-Jean-Pied-de-Port

Dag 4, 130 km, +10 timer
Over pyrenæerne - hårdt. Ankomst til Pamplona.

Foran på cyklen har jeg symbolet for Camioen - den store muslingeskal. Jeg har fået den af min "kone" Mette som gik med den på Caminoen for 5 år siden.

For dem som cykler, lyder 125 km måske ikke af så meget. Men det er hårdere end de træningsture på racercyklen på +180 km jeg havde inden afgang. Jeg tror det er vægten på cyklen med bagage og de brede mtb hjul som gør forskellen. Plus selvfølgelig at det er mange dage i træk på cyklen.

Knudsen har en kostvejleder uddannelse. Vi ankom til en lille by og menuen blev flutes med Bountybar

Det var det eneste vi kunne finde.

Dag 5, 96 km
Vi startede ud fra Pamplona kl 9, temperaturen viste 7 grader. I løbet af dagen kom vi op på 21 grader og masser af solskin.

Vi har kørt meget "Rolling Hills", hvilket betyder op og ned konstant. Det har været hårdt og vi er også mærkede af at det er femte dag.

Landskabet har varieret meget. Det har været en fornøjelse af se forandringen når man trille stille igennem med cykel hastighed. Vi har bevæget os ned i rijoca vinområdet og har kørt forbi Faustino vingårdene.

Dag 6, 117 km, 8.5 time
Det har været en god dag, vi har disponeret kræfterne rigtigt fornuftig, vi har kørt opad og i modvind næsten hele dagen, men har begge kørt med overskud. Så det har været en fornøjelse.

Landskabet har ændret sig fra bjerge med vinmarker til mere flade landbrugs arealer. Markerne er dog gule på denne årstid.

Dag 6: Det har overrasket os at Camino vejen går langs en befærdet vej, eller rettere har man nok bygget vejene lang Caminoen. Det betyder at man går og kører i en del trafikstøj og altså ikke går ensom i naturen. Desuden er der mange andre på vejen. 

Man forbrænder en del energi. 500 Cal på den første 1/2 time og typisk imellem 5000 og 6500 Cal om dagen (beregnet af gps'en, så det er med usikkerhed)

Dag 7, 124 km, 7.5 time
Modvind og hårdt
Vi startede dagen i Burgos med at få taget et billede foran kirke. Fotografen var en nordmand som var afsted med en kammerat. De vandrede og havde været afsted i 14 dage og virkede udbrændte og uden glød.

Det var en lidt kedelig dag, og hårdt at sidde på cykel så længe (skulle jeg lige hilse og sige fra mine lår og bagdel). For de som vandre er dette en sejtrækker, og meget monotont. 

Dag 7:

Det samme kan ikke siges om Knudsen som var i Duracell humør idag. Han giver den gas hver gang vi ser andre cykler på Caminoen, for de skal bare overhales. Han er jo gammel cykelrytter. (Knudsen nægter at dette er tilfældet, men det er Allan Henneberg som skriver)

Vi gør gode fremskridt og er langt foran tidsplanen, og mangler kun 356 km.

Humøret er godt og vi er godt kørende og har det godt. – Allan Henneberg sammen med Michael Knudsen.

Dag 8, 115 km
Solskin og nemt.
Tidligt op og afsted med solen i ryggen.

Nå ja, vi har jo så cyklet de nemmeste kilometer, det har været meget afslappende.

Knudsen har kørt sig i form og hvis jeg ikke bremser ham, så ligger han med 30 km/h.

Ellers er alt vel, vi har forsøgt at ændre vores flybilletter til en tidligere hjemkomst. Men det blev for dyrt - så vi kører en omvej i stedet for.

I Leon fandt Knudsen en "hello Kitty" butik. Helt vildt et shopping gen han har. Så imens jeg ventede, kunne jeg observere lidt på spaniolerne.

En ældre dame faldt pladask på hoved i fodgængerfeltet, folk kom springene til, og var meget hjælpsomme. Efter hun var kommet med ambulancen (og sikker også udskrevet), blev Knudsen færdig med at shoppe og vi kunne komme videre.

Knudsen har en kostvejlederuddannelse del 2:
Protein er godt, meget protein er meget godt. Bartenderen kiggede godt nok da vi bestilt et fad kød hver. Jeg anede ikke hvad vi bestilt. Personligt er jeg lidt i tvivl om Michael lærte det på en af hans 3 timer til spansk. – sammen med Michael Knudsen.

Vores overnatningsstrategi. Kørt til centrum efter GPS, søg hotel. Idag blev det: kør 35 meter mod syd. Strategien virker, men der er basis for pris optimering. 2 sal ved flagene er vores værelse og direkte ved siden af kirken i Astorga

Dag 9, 78 km
Tilbage i bjergene
Vi forlod Astorga forholdvis sent. Dagens etape viste sig hurtigt fra sin smukke side. Utroligt flotte bjerge og afvekslende syn. Dagens største enkelt stigning var 730 højdemeter. Hvilket gik utroligt nemt. 

En fantastisk nedkørsel på 18 km afsluttede denne del af bjergkørslen. Det var fedt bare at suse nedad. Vi endte i en autentisk by hvor vi spiste frokost udenfor en købmand.

Dag 10, 104 km, +1600 højdemeter, +8 timer.

Det føltes som den hårdeste dag. Vi startede blød ud de første 20 km, her mødte vi en anden cyklist som spurgte en lokal kone om vej ved et vej Y. Hun gestikulerede at vi kunne komme begge veje, men den venstre var meget hårdere en den højre. Så vi skulle tage den til højre anbefalede hun på det kraftigeste. Vi lod hende feje fortovet færdigt og tog selvfølgelig den hårde til venstre. 

Knudsen udtaler: "Vi har fandme kørt opad"

Det var en hård bjergstigning med +10%, så det lille fortandhjul kom for alvor i brug. Efter en lang nedkørsel kan vi konstatere at vi har kørt op og ned hele dagen.

Hårdt men en dejlig måde at køre de sidste bjerge på.

Dag 11, 96 km
Målet er nået - Santiago de Compostella.
Vi gjorde det!
En hård dag med Rolling Hills, men samtidigt en smuk tur. End of story.

Dag 1: 97 km 1167 højdemeter.
Tidligt op og med flyveren kl 06 fra Billund. Vi fik samlet cyklerne og forlod lufthavnen i Malaga ca kl 11.

Det blev hurtigt kuperet, og tanken om det vanvittige i projektet fik en tanke, op af den længste stigning imens sveden tapløb af os. Det er sgu nemmere at ligge hjemme i sofaen.

På billeder nyder vi aftensmaden under palmens skygge i byen Almargen. – sammen med Michael Knudsen.

Dag 2: 150 km i stegende hede, op til 35 grader. Vi startede ud kl 08:30 og stopper kl 21:30 60 km nord for Sevilla, så det har været en lang og hård dag.

Vi har endnu ikke vænnet os til Spaniolernes spisetider. De åbner først for aftensmad kl 21, hvilket er for sent for os. Så maden har stået på toastbrød og pålæg - ikke ideelt.
I Spanien er høsten igang, solsikken er sprunget ud og kaktusen står i blomst.

Dagen blev længere end planlagt, fordi vi havde store problemer med, at finde et sted til teltet. Så iPhone app'en om Caminoen kom til sin ret, og vi fandt en kro til 26€ pr person.

Dag 3: 127 km og vi kører endnu. Idag ramte vi Caminoen. En hård dag, først en sej stigning og herefter rolling hils.

Vi har set sværme af storke og masser af ørne. Landskabet har ændret sig meget fra olivenlunde til vinmarker. Idag er det lykkes os at spise fornuftigt, samt af få drukket  masser af vand.

De sidste dage har været meget hårde, men vi er 20 km foran planen. Så "mission impossibel" virker nu som "mission possible".

Dag 4: 120 km i stegende hede. Landskabet har ændret sig meget. Idag var hård og varm. Kl 13 efter 70 km og en længere svag stigning, var vi begge lidt slidte. En pause med Cola og kaffe hjalp os videre. Billedet er fra Merida fra en gammel romersk viadukt.

Der var masser af storke på toppen med reden fuld af unger.

Dag 4: Vi er nået til Cáceres, som er lidt over halvvejs til Leon. Generelt er det gået over forventningen. Det har selvsagt været hårdt med masser af stigninger, det er hårdt især på en MTB som vejer over 30 kg med bagage.

Billedet er taget fra vores værelse i byen Cáceres. En af teltstængerne er knækket, jeg har høfeber og vi blev lidt dovne idag, så ingen telt i grøftekanten. Nye sokker efter et bad er en sidegevinst - især for de spanske borgere.

Dag 5: 86 km i voldsom modvind og 35 grader føltes som at køre imod en føntørre.

Flot tur med meget varieret landskab. Omkring den store sø på billedet var det ligesom at være i Arizona.

Vi har ramt et højtryk, så vejret bliver hedt de næste dage. Planen er at ramme Salamenca i overmorgen og herefter droppe det flade stykke til Leon. I stedet for vores oprindelige plan tager vi toget til pyrenærerne og få nogle højdekm ved Oviedo og Gijón.

Knudsen siger at jeg ikke må uploaded videoen af ham på broen, i stedet har han lovet ikke at fortælle om vores luksusovernatning.

Dag 6: 138 km 1600 højdemeter 7500 kcal. Vi er nu ankommet til Salamanca og har en stor del af dagen kørt i 900 meters højde, så temperaturen har været til at klare.

Det har været en fantatisk dag, og vi var begge godt kørende.

Vi fik fra start følgeskab at en spanioler som også skulle ud og cykle. Han var fætter til A. Contador, så han havde en hel del trænings fif til Knudsen. Bl.a. en ugentlig fridag, så den tager vi i morgen, når vi bevæger os med toget (måske) til Gijón.

På billedet ses Knudsen og Contadors fætter. Utroligt så meget Knudsen forstår efter hele tre aftener på spansk kursus. Jeg tvivler nu selv på om han fik rigtig fat i det med fætteren!

Dag 6: Ankomst til Salamanca. Nu skal vi vaskes og barberes.

Oprindeligt var planen at forsætte til Leon, men de næste 200 km er flade. Så derfor taget vi mod nord og kører i bjerge uden oppakning.

Allan Henneberg sammen med Michael Knudsen her: Torre de Paniagua, Spain.

Dag 7: Gijon ved Spaniens nordkyst. Knudsen var i hopla og "flæskede" stigningerne på på til 30% (og det er ikke engang løgn).

Dag 7: Gijon. Jeg cyklede op af nogle af de 30% bakker, men fuck det var hårdt.

Kommentar fra Carsten Valentin på facebook: Tak for bogen, Island på offroad . Som jeg lige har læst, flot og god læsning, i styere for vildt gør I. Kan læse at du især er villig til at udsætte dig for extremer. Mon ikke du står på toppen af en meget stort bjerg en dag?  God tur

Dag 8: 51 km 850 højdemeter. Vi havnede midt i et Hill climb motorløb. Så vi sad i solen, nød vores madpakke og en kort cykeltur.

Cyklerne er pakket i papkasser og en CL-finale sætter et næste perfekt punktum for dagen. Det eneste der mangler er vores familie, men dem glæder vi os til at se i morgen.

Del 2 af missionen er gennemført.(Viborg-Cannes var del 1) Det blev ikke på cykel hele vejen fra syd til nord, idet vi sprang over det flade i nord. Primært pga. tidsmangel.

"stay tuned for new adventures"

Dag 1: Teltet kommer i brug den første dag. Campingpladsen hedder Scandic Kolding. Vi blev total gennemblødte. Så jeg overtalte Knudsen til "tøse" løsningen. Bliver helt rart at køre med tørre tæer i morgen - forhåbentligt. Ca 130 km på trods af vejret.

Dag 3: 147 km Dem som kender mig, kan lave billedanalyse. Ja, det er mig som er punkteret. Ja, det er en anden som lapper min cykel - tak Michael.

Dag 4: Benene er gode, cyklen er velsmurt, Michael har spenderet nye dæk til sin cykel - de andre var godt møre. Bagdelen er ærlig talt lidt brugt idag, men 10 min efter hver pause glemmer man det gør ondt

Dag 5: 96 km til Goslar. Vi havde problemer med at finde et hotel. De havde ingen pladser når vi spurgte i receptionerne. Efter det tredie hotel, hvor gæsten lige foran os fik det sidste værelse, skifte vi strategi og ringede til et hotel. Vi fik plads med det samme. Godt nok lugtede vi ikke rigtigt godt, men derfra og til at de ikke vil have os ind - mærkeligt. Tilfældigvis endte vi med at få et hotel på det mest kendte torv i Goslar.

Dag 5: Fladlandet er ved at være overstået. Jeg skifter strategi, Michael og Annemette tager min trailer med hjem. Derved sparer jeg 25 kg bagage og vil så overnatte på gasthof, zimmer frei eller hoteller det sidste stykke. Så der er investeret i en bagagebærer. Derfor et billede af en uåbnet solgryn pakke på 1 kg som jeg har transporteret 611 km til Goslar.

Dag 7: 71 km. Jeg kørte fra Fulda og havde store problemer med at komme ud af byen. Der er tæt trafik og på de større veje er der cykling forbudt. Så jeg endte på en kuperet omvej. Skønt at køre uden trailer. 35€ for fahrrad hotel med morgenmad, det er de 25 kg bagage mindre værd.

Dag 10: Urban MTB. Stuttgart er et mareridt på cykel. Det er svært at komme derind pga motorvejene og værre at komme ud. At byen så har 30 km forstad i alle retninger, gør det til en "no go". Overvejede på et tidspunkt at tage en taxi, men overbeviste mig selv om tage det som en udfordring.

Dag 11: Dagen før den første kongeetaper. Målet var at komme til Bodensee Fredericshafen. Jeg fortsatte dog endnu længere til Lindau, så morgendagens etape bliver kortere, fordi det er til Schweiz og den første af to kongeetaper.

Dag 12: Offroad på MTB er bare bedre. Jeg ændrede ruten lidt idag. I stedet for de trafikerede asfaltveje fandt jeg nogle grusveje som løb parallet med floderne. Fantastisk så meget vand der kommer, og så utroligt rent det er.

Dag 13: 113 km, 1665 højdemeter, 1 punktering, 34 grader varmt. Utrolig flot dag med en hård opkørsel.

Min ven Sonny Briston kommentere på Facebook: Jeg er lige kommet op af det her stræk idag. Skulle geare ned, bremse tungt, vaelge linier og passe paa anden trafik, afgrunden uden nåde, vejen fuld af huller og steder uden autoværn. Der skulle hele tiden bruges kræfter og der var langt op. Måtte ned på den helt lille klinge det meste af tiden og jeg var endda i bil!! :-0 Respekt for ha gjort det paa cykel!!

Dag 13: King of the Mountain Turens højeste punkt er passeret med overkørsel af alperne via Splügenpass i 2113 meter højde. Rart at få den overstået.

Dag 15: 130 km, Masone. De første 100 km var helt flade igennem landbrugsland. De sidste ca 30 km var en mindre stigning. Det hårdeste idag var helt klar varmen - 37 grader er lige til det høje når man kører i solen. Der er nu kun 230 km til målet - fedt.

Dag 17: Viborg - Cannes 2010 gennemført. Idag blev det til 108 km, 580 hm langs havet. En skøn måde at afsluttet turen på.

Tak: Til min kone. Fordi hun bakker mine projekter op og giver mig plads til dem. Samt fordi hun impulsivt tog flyveren til Frankfurt, så vi kunne holde weekend sammen.

Til Michael Knudsen, som fik mig i form til det, og kørte de først godt 500 km sammen med mig. Fantastisk god start at få foræret.

Til mine forældre, som har givet med DNA og vilje til dette.

Til Niels Ole Pedersen for inspiration, gode råd og råskitsen til ruten.

Til Sonny for at køre hele vejen til Syd Frankrig.

Tak for kommentarer på Facebook og SMS, det har været opmuntrende.